Nu glider Baaden
Mod Skærgaardsøen,
En Ø i Havet
Med grønne Strande
Her lever Blomster
For ingens Øjne,
De staar saa fremmed
Og ser mig lande

Mit Hjærte blir som
En Fabelhave
Med samme Blomster
Som Øen ejer
De taler sammen
Og hvisker sælsomt,
Som Børn de mødes
Og ler og nejer

Her var jeg kanske
I Tidens Morgen
Som hvid Spiræa
Engang at finde
Jeg kender Duften
Igen fra fordum,
Jeg skælver midt i
Et gammelt Minde

Mit Øje lukkes,
En fjærn Erindring
Har lagt mit Hode
Ned til min Skulder
Saa tætner Natten
Ind over Øen,
Kun Havet buldrer –
Nirvanas Bulder