(T: Gunnar Roalkvam, M: Sigvart Dagsland)
Eg skar inn ordå i barken med kniv:
Eg elske deg og det e sant
Du skreiv det sama på papir
Men du brukte blyant
For då konne du viska det ud
Eg sa det både ude og inne
Eg elske deg og det e sant
Du sa det bare udi loftå
Så ordå med vinden forsvant
Og då blei dei viskte ud
Eg elske deg
Elske du meg?
Og om det va sant!
Men du forsvant ud
Før eg fant ud
Kem du va
Eg sa det både tidligt og seint
Eg elske deg og det e sant
Du sa det bare seint om kvelden
Når dagen i fortidå rant
Så nåttå konne viska det ud
Eg sa det både titt og ofte
Eg elske deg og det e sant
Du sa det når du syns du måtte
Og såg te ein aen kant
Tidå den viskte deg ud
Eg elske deg
Tidå den viskte deg ud
Aaa