Jeg har det: denne gale Tvang i Panden,
En Tanke blot ihvor jeg gik og stod,
Den kommer af Slidtage paa Forstanden
Der gaar en Vals af Flammer i mit Blod
Og Gulvet staar i Rødt her for min Fod -
Det er en Pibebrand – en Pibebrand, for Fanden,
Det brænder blot i al min gamle Sod

Guds Hellige! Jeg steg mig ind i Stuen,
Kun Maanen stod og saa derpaa, hoho,
Og der var blot en Mundens Nej hos Duen,
Hun krummed sig og krammed sig saa fro
Vi brused blinde sammen begge to
Saa døde Ild og Mørje ud paa Gruen
Mit Hjærte det laa rødt og grovt og lo

Og vældigt havde Kærlighedens hende,
Hun var mig helt hjærtinderlig min Brud
Men denne Gang tog al min Fryd en Ende:
Jeg nejer mig i Grus paa hendes Bud,
Jeg ber til hende som jeg ber til Gud -
Forgæves alt Fy Fanden, for Elende!
En Pibebrand som aldrig slukkes ud!