Laila er en kvinde,
Og aller inderst inde,
Er hun helt sig selv ligesom du og jeg,
Laila ler og si'r slet ingenting,
En lallende tosse der står på spring

Solen skinner, Laila ler,
Og ingen fatter hvad der sker
Når Laila hun ler

Laila kan for fornemme
En meget dejlig stemme,
Der lever og synger I hendes verden,
Laila ler, ta'r dummemasken på,
Der er alligevel ingen der kan forstå

Solen skinner, Laila ler,
Og ingen fatter hvad der sker
Når Laila hun ler

Laila er en tosse,
Laila er en tosse

Laila hun er bange,
For denne verdens lange
Og endeløse rækker af ansigter der bare
Vrider sig I sten og is,
Laila har sit eget paradis

Hvor solen skinner, Laila ler,
Kun Laila fatter hvad der sker
Se Laila hun ler

Laila er en tosse,
Laila er en tosse

Laila er en tosse,
Laila er en tosse

Laila gi' mig øjne
Så denne verdens løgne
Ikke trænger længere ind,
Lai-Lai-Laila ler, og la'din latter stå,
La' den male himmelen lyseblå

Solen skinner, Laila ler,
Og ingen fatter hvad der sker
Når Laila hun ler

Laila er en tosse,
Laila er en tosse, åh-åh ååh

Laila gi' mig ører,
Så jeg forstår at høre
Stemmen der synger I dig,
Lai-Lai-Laila le, og lad som ingenting,
Når du bliver spærret inde på C, C, C, C

Solen skinner, Laila ler,
Kun Laila fatter hvad der sker
Se Laila hun ler

Laila ler, Laila ler,
Laila ler, Laila ler