Jeg driver iaften og tænker og strider,
Jeg synes jeg er som en kantret Baad,
Og alt hvad jeg jamrer og alt hvad jeg lider
Saa ser jeg mig ingen Raad
Men hvi skal jeg være så haardt beklemt?
Om hundrede Aar er alting glemt
Da hopper jeg heller og synger en Vise
Og holder mit Liv for en skjøn Roman
Jeg æter ved Gud som en fuldvoksen Rise
Og drikker som bare Fan
Men hvi skal jeg fare med al den Skjæmt?
Om hundrede Aar er alting glemt
Saa stanser jeg virkelig heller Striden
Og ganger tilsjøs med min pinte Sjæl
Der finder nok Verden mig engang siden
Saa bitterlig druknet ihjæl
Men hvi skal jeg ende saa altfor slemt?
Om hundrede Aar er alting glemt
A nei, det er bedre at rusle og leve
Og skrive en Bog til hver kommende Jul
Og stige tilslut til en Versets Greve
Og dø som Romanens Mogul
Da er der blot dette som gjør mig forstemt:
Om hundrede Aar er alting glemt
Comentarios
Creo que soy como un barco de la rectitud de los bordes del panel,
Y todo lo que se queja y todo lo que sufren
Entonces veo que me falta dirección
Pero ¿por qué debería ser tan duramente oprimido?
Unos cien años, todo se olvida
Desde que me hizo saltar y cantar una canción
Y mantener mi vida de una bella romana
Yo éter por Dios como un aumento de adulto
Y beber sólo como ventilador
Pero ¿por qué voy con todo esto bromeando?
Unos cien años, todo se olvida
Luego se detiene realmente se resistió
Y a caballo de mar con mi alma atormentada
No es suficiente todo el mundo me hace algún tiempo
A continuación, se ahogó con amargura de la muerte
Pero ¿por qué me parecía muy mal final?
Unos cien años, todo se olvida
R: No, es mejor RUSLE y la vida
Y escribir un libro para cada éxito julio
Y aumento de conectarse a un verso Greve
Y morir como un magnate de la novela
Dado que no es sólo esto lo que me deprime:
Unos cien años, todo se olvida