En pige fandt københavn
Troed´ hun var mere end sit navn
Vinden bar hende frem
Hun stod på hovedbanegården
Så ikk´ byens forfald
Ren som natten var lang
Flere mennesker end hun forstod
Flere end hun forlod
Ingen bar hende frem
Nej der var ingen så
Der var ingen der hørte Alda's svanesang

Alda kalder
Kom ta' mig hjem
Husker hende I min favn
Alda kalder
Hun falder ned
Og blir slugt af københavn

Hun kom en nat fra Thorshavn
Havde en drøm og et savn
Hun ville flyve højt
Men hendes vinger blev kolde
Byen hev hende ned med falske sireners fløjt

Alda kalder
Kom ta' mig hjem
Husker hende I min favn
Alda kalder
Hun falder ned
Og blir slugt af københavn

Vandrer rasløst rundt
Ka´ ikke finde sig selv
Fortabt og forladt
Så hun finder sin fred foran toget